Administrationssystem til Borgerrepræsentationens Sekretariat
Borgerrepræsentationens Sekretariat i Københavns Kommune ønskede en sammenlægning af en række eksisterende databaser indeholdende oplysninger om medlemmer af Borgerrepræsentationen. Systemet skulle også håndtere en lang række hverv og udvalg udpeget af Borgerrepræsentationen.
Resultatet blev en webapplikation baseret på Sitecore. Systemet er installeret internt i kommunen og er beskyttet med adgangskontrol baseret på Sitecores LDAP modul. Borgerrepræsentationens Sekretariat sikrer herved, at uvedkommende ikke får adgang til følsomme oplysninger, og sikrer ligeledes, at kun medarbejdere med redigeringsrettigheder kan ændre i oplysningerne.
Systemet indeholder versionering, og det er således muligt at få fuld historik over alle oplysninger. Ligeledes slettes oplysninger om tidligere perioder ej heller, men går udelukkende i arkiv således, at man altid kan søge gamle oplysninger frem.
1. november 2005